Hendrik
Jacobsen
Journaliststuderende
RUC
+45 52 78 07 03
hendrikj@ruc.dk
Jeg søger en praktikplads.
Er vi et match?
Fra kanten af Atlanten
Jeg kommer fra et sted, hvor det blæser så meget, at vandfaldene løber opad. Hvor det er så koldt, at ingen træer kan vokse naturligt. Hvor solen kun skinner få dage om året. Hvor det burde være umuligt at finde noget, der nægter at bøje sig i blæsten.
Men selv på kanten af den arktiske cirkel kan liv spire. blåklokker, rølliker, smørblomster og kærmindesøstre står og blafrer som trodsige farvepletter i uvejret.
Når man vokser op et sted, hvor kun det mest tilpasningsdygtige kan spire - og hvor der desuden er flere får end mennesker - lærer man at kigge efter liv i det usandsynlige. Jeg tror, det er derfra, min nysgerrighed kommer. Jeg ser det, andre overser.
Det, jeg elskede allermest ved at bo i den lille færøske hovedstad, var, at selvom den ikke er meget større end Bornholms Rønne, så er kunstscenen og musikscenen uudtømmelige kilder af spændende profiler. Man skal bare vide, hvor man skal lede. Jeg elskede at falde i snak med adskillige musikere, kunstnere og andre med unikke historier. De fleste med lidt for store drømme, end øerne kunne rumme.
Der skulle ikke gå lang tid efter, at jeg var flyttet til Danmark, før jeg uden for en færøskejet bar på Pilestræde i Indre København mødte en freelancejournalist, der skrev for den færøske avis, Sosialurin, ved siden af sit studie. I de mest usandsynlige omgivelser ramte jeg igen guld. Vi faldt hurtigt i snak, og han sagde, at han ville snakke med sin redaktør om at skaffe mig et job som freelancejournalist for avisen. Endelig fik jeg mulighed for at få mine samtaler med spændende færinger ned på papir og udgivet.
Musik og underholdning i blodet
Musik har altid spillet en kæmpe rolle i mit liv. Om det så har været Toto og Gary Moore i min fars bil eller Arctic Monkeys og The Strokes på store eurpæiske scener, så er en ting sikkert: Uden musikken havde jeg ikke været den person, jeg er i dag.
Halvtandet år før jeg valgte at bosætte mig i Danmark, startede jeg mit eget band med nogle venner. Vi spillede en række af koncerter, og desuden kom vores sange i radioen. På scenen følte jeg mig hjemme. Jeg havde hørt rigtig meget musik hele mit liv, men at selv stå på en scene og optræde med min egen musik var noget helt andet. Jeg elskede følelsen af at stå på en scene og være dén person, der skulle få folk til at synge, danse, grine og græde. Derfor var det også vemodigt at skulle flytte fra Færøerne for at starte på en videregående uddannelse, men med mig i kufferten havde jeg erfaring på den færøske musikscene, som jeg vidste ville komme mig til gode igen en dag.
Den dag viste sig at være i år, da jeg blev ringet op af en, der skulle vise sig at blive min kommende kollega. Han spurgte mig, om jeg havde lyst til at være det fjerde led i et radioprogram for det færøske public service-medie, Kringvarp Føroya (KVF), der skulle sendes live på mediets radiokanal flere dage om ugen i juli og august.
Dette så jeg som mit livs mulighed. At få lov til at lave radio og underholde for hele landet i liveradio var en uundværlig gave, jeg måtte tage imod.
I løbet af de fem uger, mine kollegaer og jeg lavede radio for KVF, fik vi produceret 17 episoder, som blev sendt i radioen i bedste sendetid. Vi sendte primært fra KVF's hovedsæde, men var også ude på et plejehjem, på et museum og mange andre steder. Hos KVF lærte jeg rigtig meget om at lave journalistik til radio og fik virkelig blod på tanden for at lære mere.
Forsiderne til to af mine artikler for den færsøske avis, Sosialurin, om unge færøske musikere
Uden for en café i den lille bygd Tjørnuvík var et af de steder, mine kolleger og jeg sendte liveradio fra sommeren 2025.
Vil du læse om mine produktioner? klik her
Mit drømme-praktiksted
Jeg har opbygget kompetencer i både skriftlig og mundtlig journalistik, og dem håber jeg at kunne tage med mig på min kommende praktikplads. Mest af alt drømmer jeg dog om en praktikplads, hvor jeg bliver udfordret og kan lære noget. En praktikplads, hvor jeg kan udvikle mig som journalist. Jeg vil være med til at fortælle historier, der både kan bevæge og overraske, og hvor der er plads til nysgerrighed og ærlighed. Om det så er på skrift, radio eller TV.
Erfaring
2017 - 2020
I 2017 fik jeg mit første job i den færøske bager- og supermarkedkæde, Mylnan. I 2018 startede jeg som pizzabud for restauranten Pizza 67 i Tórshavn, og i slutningen af 2020 fik jeg mit første fultidsjob som postbud, efter jeg var blevet færdig i gymnasiet.
2021 - I dag
Jeg arbejdede som postbud, til jeg i august 2022 flyttede til Danmark for at studere journalistik og kommunikation. I april 2023 startede jeg som tjener på Café Korn ved siden af studiet, og i september 2023 blev jeg ansat som freelancer for den færøske avis, Sosialurin, hvor jeg har skrevet flere portrætartikler.
Foråret 2024 startede mit fagmodulsemester på journalistik, hvor jeg som led i min uddannelse fik til opgave at skrive tre nyhedsartikler til RUC's neatvis, Navisen.dk. I starten af 2025 startede jeg som udskænker på Skänk i Roskilde.
Sommeren 2025 startede jeg i sommerferiejob som reporter og radiovært for et radioprogram hos det færøske public service-medie, Kringvarp Føroya. Slut august tog jeg hul på kandidatuddannelsen i journalistik på RUC, hvori jeg var i medieprojekt hos TV 2 Kosmopol. Der fik jeg publiceret fem artikler
